Den første FS

Allerede onsdag den 6. december 1905 bliver den første Frederiksberg Skakforening stiftet, med assistent i statsbanernes generaldirektorat G. A. E. Olsen som formand. Foreningen holdt til på Lollandsvej 31, hvor der var åben hver mandag og torsdag aften, samt søndag formiddag.

I 1908 meldte klubben sig ind i DSU (Dansk Skak Union). På dette tidspunkt havde klubben 35 medlemmer. Omkring 1910 får klubben ny formand, nemlig lærer Kjeld Erichsen, og er i mellemtiden flyttet til Gammel Kongevej 176.

Klubben blev opløst i efteråret 1912.