Efter sejr over de polske mestre skulle FS en tur til Tallinn, hvor det russiske mesterhold TRUD Moskva med Baliavsky og tidligere verdens mester Michael Tal (60 – 61) på holdet. Matchen blev spillet fredag den 11. og lørdag den 12. april 1986. Der var ikke de store forhåbninger om at vinde over dette frygtindgydende hold. Det skulle desværre vise sig at holde stik.
Holdet ankom til Leningrad allerede om mandagen for at blive akklimatiseret, men der gik desværre fisk i denne akklimatisering, da der var bestilt plads på toget med afgang kl. 07.00 om torsdagen. Ankomst ville dermed være torsdag eftermiddag. Desværre nåede holdet ikke dette tog og blev nødt til at tage nattoget torsdag nat. Efter en telefonsamtale med Moskva var 1. runde blevet udsat til kl. 16.30, men da havde vores flinke værter planlagt reception, samt kransenedlægning ved Paul Keres grav. Holdet var derfor ikke helt friske, da de trådte ind i bjørnens hule.
Første runde blev en katastrofe, idet kun vores egen Bjørn holdt remis i et kort parti. Svend var tæt på remis i et slutspil med tårne og ulige farvede løbere, men Tal spillede fremragende. Jesper stod bedst og afslog remis, men et par dårlige træk i tidsnøden, tillod desværre et par afgørende stød og mat. Dan havde fordel i åbningen, men 3 dårlige træk på stribe vendte bøtten.
Det gik bedre i 2. runde, men det skyldtes måske at russerne ikke var så ærgerrige. Svend holdt remis i en vanskelig stilling. Det viste sig efterfølgende, at remis var en korrekt afslutning. Bjørn havde fordel efter åbningen, så han klarede remis igen. Dan havde store angrebschancer, men overvurderede stillingen.
Resultatet blev
TRUD Frederiksberg 1. runde 2. runde
GM Tal IM Svend Hamann 1 – 0 ½ – ½
GM Romanisjin IM Gert Iskov 1 – 0 1 – 0
GM Kuzmin Bjørn Brinck-Claussen ½ – ½ ½ – ½
GM Mikhaltjisin Jesper Nørgaard 1 – 0
GM Bagirov Dan Andersen 1 – 0
Rozentalis Henrik Sørensen 1 – 0
GM Mikhaltjisin Dan Andersen 1 – 0
GM Bagirov Henrik Sørensen ½ – ½
Petrushin Frode Terkelsen 1 – 0
Resultat 5½ – ½ 4½ – 1½
I alt 10 – 2 og dermed blev 3. runde og kvartfinalen således sidste runde. Det danske mesterhold var det første danske hold, som nåede kvartfinalen.
Niveauet var højere end skak spillere var vant til, både i form af godt hotel og særbetjening, men også i form af mange tilskuere, men de var vist mest kommet for at se slagteofrene og Michael Tal.
Faktisk var TRUD Moskva forsvarende mestre, men i finalen tabte de til CSKA Moskva.